Med baggrund i 15 års erfaring i psykiatrien og videreuddannelse som specialpsykolog i psykiatri, foretager jeg udredning af alle psykiske lidelser.
Typiske eksempler på udredningsopgaver kan være:
- Udredning for ADHD eller ADD
- Udredning for Aspergers og autismespektrum forstyrrelse
- Udredning for personlighedsforstyrrelse
- Udredning for psykoselidelse og skizofreni
- Udredning for skizotypi
Ved behov kan det være nødvendigt at inddrage journaloplysninger fra andre forløb , pårørende samt samarbejde med andre faggrupper. Dette er selvfølgeligt efter aftale med den, der ønsker udredning.
Hvornår er der behov for en udredning?
De fleste, der opsøger terapi og samtaleforløb, har ikke behov for et udredningsforløb. En hurtig screening giver en god fornemmelse af, hvad det drejer sig om, og hvilken behandling, man har brug for.
Men for nogle, kan dette være nødvendigt at gå lidt mere grundigt til værks for at undersøge, hvorfor man har det som man har det.
Man kan have behov for en udredning, hvis man for eksempel:
- Gentagne gange har oplevet at gå ned med stress eller få depressioner
- Har gået i terapi i længere tid, uden at få det betydeligt bedre
- Har fået en diagnose, man ikke genkender sig selv i, og har brug for en second opinion
- Ønsker at blive henvist til et af psykiatriens pakkeforløb
- Har en mistanke, om at fejle noget, som man ønsker be- eller afkræftet
Har man brug for en diagnose?
Der kan være fordele og ulemper med diagnoser. Men det vigtigste er, at man hverken gør dem til mere eller mindre, end de er.
Det har jeg for nyligt også diskuteret i Politiken, hvis man er interesseret i at læse mere om min holdning.
For mange kan det give en forklaring på, hvorfor man synes man kæmper så meget mere, end ens omgangskreds. Det giver også en mulighed for at få mere viden om ens udfordringer, og det giver håb og tilgang til behandling og støtte. Dette kan give en større selvforståelse og en støre selvomsorg. Det kan også give omgivelserne og ens pårørende en større forståelse for, hvad det hele handler om.
Det vigtigste ved en diagnose er, at det kan hjælpe en med at få rette behandling. Hvis man ikke har behov for dette, eller synes man er godt hjulpet med den støtte, man får, er der ikke grund til at foretage en grundigere udredning.
Under alle omstændigheder er diagnoser først og fremmest en behandlers “arbejdsredskab”, men det har de seneste år fået en større og større betydning udenfor behandlingssystemet. Det har fået større betydning for tildeling af økonomiske og praktiske støtteforanstaltninger.
Men det er altid vigtigt at huske på, at diagnoser er et “tilstandsbillede”.
Man stiller en diagnose ud fra, hvorvidt man på et givent tidspunkt opfylder kriterierne på de forskellige tilstande, man har i psykiatrien og som kan findes i diagnosemanualerne. Men det betyder, at man på et andet tidspunkt i ens liv ikke længere opfylder kriterierne. Og så har man i princippet ikke længere denne diagnose. Mange kan gå ind og ud af diagnoser på denne måde.
Det er også vigtigt at huske på, at diagnoser er noget man har, og ikke noget man er. Det forklarer ikke hele ens person eller ens identitet. Diagnoser forklarer ikke, hvem man er.
Mange bliver helt helbredt og opfylder ikke længere kriterierne for en diagnose, mens andre får det betydeligt bedre, og lever fint, så længe man tager hensyn til og indretter sit liv i forhold til sine udfordringer. Man kan komme sig og få det bedre, uanset hvilken psykiske lidelse, man har. Men ofte kræver det, at man finder ud af, hvad det handler om og får rette hjælp.
Du er velkommen til at kontakte mig på jens.einar@gmail.com eller 29 80 05 63