Hvad er angst og hvordan behandles det?

Af Jens Einar Jansen, Autoriseret psykolog, Ph.d., specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri.

Angst er en naturlig og sund følelse, som vi alle kender. Men for ca. 400.000 danskere fylder angsten så meget i hverdagen, at de opfylder kriterierne for en angstlidelse. Denne artikel beskriver, hvad angst er, hvordan man bedre kan forstå, hvad der sker, når man bliver angst, og hvordan man kan få det bedre gennem behandling.

Angst er en del af livet

Angst er først og fremmest en naturlig følelse som vi alle kender til.

Når vi står i en presset situation, hvor vi oplever, at vores liv eller eksistens (i bred forstand) bliver truet, opstår denne følelse for at få os til at handle.

Man oplever angst som en blanding af katastrofetanker, bekymringer om ting, der kan gå galt og en række fysiske symptomer. Hjertebanken, sveden, uro i magen, svimmelhed, halsen der snører sig sammen og følelsen af, at man mister jordforbindelsen, er nogle af de mest almindelige kropslige reaktioner.

I tillæg påvirker det ens adfærd: Man undgår det man er bange for, man forbereder sig eller planlægge sit liv for at håndtere angstfyldte situationer, og man begrænser sin livsudfoldelse.

Man bruger ofte også uforholdsmæssigt meget tid og energi på at bekymre sig, forsøge at forstå og analysere sig frem til hvorfor man har det som man har det og forsøge at finde ud af, om der er noget galt med en.

Hvornår bliver normal angst til en angstlidelse?

Alle bliver nervøs og angste en gang i mellem. Nogle mennesker har specifikke ting de er nervøse for – såsom edderkopper, at gå til tandlægen, at flyve, eller at skulle tale foran mange mennesker – men er ellers angstfri resten af tiden.

Andre går med en mere eller mindre konstant uro og bekymring, for at noget skal gå galt, og oplever måske at denne bekymring til tider vokser sig så stor, at den bliver til en følelse af panik og deciderede angstanfald.

De fleste bliver nervøse, når de skal præstere noget ekstra og ”være på”, hvilket både er normalt og faktisk rigtig nyttigt, da det giver energi og fokus.

Men når den naturlige, tidvise nervøsitet eller angst ”bider sig fast” og får så meget magt, at det påvirker ens livskvalitet, og står i vejen for en aktiv hverdag med studie, venner, familie eller arbejde, kan man tale om en angstlidelse.

I disse tilfælde kan man sige at angsten kontrollerer ens liv i stedet for at man selv kontrollerer angsten. For angstlidelser har en tendens til at vedligeholde sig selv gennem forskellige onde cirkler, som man heldigvis kan få hjælp til at bryde.

Nogle af nøgleordene er øget forståelse for angstens dynamik, øget selvomsorg samt træning af nye måder at håndtere angsten på.

Kroppens alarmberedskab

Fysiologisk set taler man om kroppens kamp/flugt system, som vi deler med dyrene – en evolutionsmæssigt nedarvet måde at passe på os selv. Det er organismens måde at undgå, overleve eller komme væk fra farlige situationer på. Og denne evne skal man være glad for!

For eksempel, hvis man går over en vej og er ved at blive kørt ned af en bil, er det rigtig godt at kroppen reagerer instinktivt og man springer væk fra kørebanen og ind på fortovet igen.

Denne eksplosive bevægelse sker automatisk ved at adrenalin sprøjter rundt i kroppen, hjertet slår hurtigere og musklerne arbejder på højtryk. Det samme sker når en zebra angribes af en løve på savannen. Zebraens autonome nervesystem sættes i gang, så den kan sparke fra sig og spurte afsted til et sikkert sted. Dette system kaldes det sympatiske nervesystem.

De fleste bliver nervøse, når de skal præstere noget ekstra og ”være på”, hvilket både er normalt og faktisk rigtig nyttigt, da det giver energi og fokus. Men når den naturlige, tidvise nervøsitet eller angst ”bider sig fast” og får så meget magt, at det påvirker ens livskvalitet og står i vejen for en aktiv hverdag med studie, venner, familie eller arbejde, kan man tale om en angstlidelse, der skal behandles.

Angst er intelligensens skygge

Til forskel fra dyrene, har menneskets hjerne udviklet større såkaldte frontallapper, som er den del af hjernen, hvor den mere avancerede tænkning sidder.

Her sidder det, man i psykologien kalder de eksekutive funktioner, såsom evnen til at planlægge, problemløse og arbejde med abstrakte begreber, samt evnen til mentalt at kunne bevæge sig frem og tilbage i tid – tænke på ting fra fortiden og forestille sig ting, der kan ske i fremtiden.

Det er frontallapperne, som har hjulpet mennesket til at kravle øverst i fødekæden, og som gør, at vi kan bygge høje skyskrabere, tale med avanceret sprog og udvikle teoretiske og abstrakte modeller.

Men det er også den selvsamme proces, der er årsagen til de fleste psykiske lidelser, herunder angst. Man kan derfor sige at angst er intelligensens skygge.

Hvis vi går tilbage til eksemplet med bilen, ville det ikke være særligt hensigtsmæssigt at stoppe op, tænke over situationen og spørge sig selv: ”Der kommer vist en bil, mon det ville være fornuftigt at træde lidt til side?” Som hos zebraen på savannen, reagerer kroppen helt af sig selv – og heldigvis for det!

Men til forskel fra dyrene, har vi mennesker en tendens til at bekymre os om fremtiden og gruble over fortiden.

Som beskrevet af Robert Sapolsky i bogen ”Hvorfor får zebraen ikke mavesår?” slår zebraens kamp/flugtsystem fra så snart faren er over. Den begiver sig til at spise græs eller bare slappe af. Det modsatte system af kamp/flugt systemet kaldes det parasympatiske nervesystem.

Mennesker derimod er ikke på samme måde færdig med den farlige situation, selv om man objektivt set er i sikkerhed.

Vores bevidsthed er ofte opslugt af fortiden eller fremtiden og hjemsøges af tanker som ”det var tæt på”, ”tænk hvis jeg ikke sprang til siden”, ”hvordan kunne jeg være så dum”, ”hvad hvis det sker igen”, ”det er bedst at undgå trafikkerede veje” eller ”tænk hvordan det ville være gået mine børn hvis jeg døde”.

I ekstreme tilfælde, såsom ved PTSD (posttraumatisk stresslidelse), transporterer vores bevidsthed os tilbage til tidligere traumatiske oplevelser, i form af genoplevelser og flashbacks, så man føler det, som om man er der igen.

Dette er ikke uforståelige tanker, men det fjerner os konstant fra ’nuet’, som faktisk er trygt og godt, og sætter kroppen i en utryg situation igen qua vores evne til at genspille tidligere scenarier eller se for sig ting, der kan ske i fremtiden.

Ens bevidsthed fastholder dermed den kropslige oplevelse af fare. Forskning viser også, at vores hjerne reagerer på samme måde (sender de samme kemiske signaler) uanset om vi fysisk er i en farlig situation eller om vi blot forestiller os, at vi er i en farlig situation.

De mest almindelige fysiologiske angstsymptomer

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Tørhed i munden
  • Rysten – særligt på hænder
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Kvælningsfornemmelser
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Uro i maven
  • Følelsesløshed eller snurren – fx i fingerspidserne
  • Kuldegysninger
  • Trang til kontrol
  • Uvirkelighedsfølelse

De forskellige angstlidelser

Angstlidelser kan deles ind i forskellige typer. Disse afhænger af hvilke situationer, man oplever angst i, hvordan angsten opleves, hvad man er bange for, eller hvad, man undgår eller ”flygter fra”. De har imidlertid mere til fælles end det, der adskiller dem og vedligeholdsmekanismerne er ofte de samme.

Fagfolk beskriver de forskellige subtyper med udgangspunkt i ICD-10, som er det diagnosesystem der benyttes i Europa og størstedelen af verden.

Nedenfor er en beskrivelse af de mest kendte angstlidelser, men som sagt, er der stort overlap og mange har ofte flere typer angst samtidigt (dette kaldes ’komorbiditet’ på fagsproget). Kategorierne kan derfor virke lidt kunstige, men de hjælper klinikere og forskere.

Diagnoserne er prototyper, der samler viden og erfaring og forenkler kommunikation mellem behandlere. Derudover er behandling i psykiatrien styret af diagnoser og man henvises til en diagnosespecifik behandlingspakke.

Angst er også en følgevirkning til andre psykiske vanskeligheder, herunder stress, depression, psykose, personlighedsforstyrrelser, alkohol- og stofmisbrug.

Man har for eksempel sjældent en depression, uden at man også oplever angst. Modsat bliver man forståeligt nok ofte deprimeret efter langvarig kamp med angst. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvad der påvirker hvad, og hvor vanskelighederne kommer fra. Dette har betydning for hvilken behandling, der skal iværksættes.

Ofte kan man også sige, at angst fungerer som ’brændstof’ til andre psykiske lidelser og kan udgøre en så stressende tilstand, at det øger de andre symptomer.

Mennesker med misbrug bruger ofte stoffer til at dulme angst, og folk med psykoselidelser kan høre flere stemmer eller blive mere paranoid, hvis de har meget angst, blot for at give nogle eksempler. Redskaber til angsthåndtering vil derfor kunne påvirke andre lidelser også.

Oversigt over angstdiagnoserne

Behandling af angsttilstande

Behandling afhænger af hvilken type angst man har. Ofte er det ikke tilfældigt, hvad man er bange for, eller hvorfor man har udviklet en særlig form for angstlidelse.

Ofte er der nogle ting i ens hverdag, der stresser en eller går en på såsom konflikter, utilfredshed, bekymringer, tab mv. Der kan også være oplevelser i ens fortid, der bliver ved med at spænde ben for en og gøre en sårbar for angst. Jeg kalder det nogle gange tankefælder.

Disse mønstre er ikke altid tydelig for en selv, men noget man sammen med sin behandler kan få en større indsigt i og forståelse for. Denne øgede forståelse for hvor angsten kommer fra, gør det som regel nemmere at håndtere den, og det giver ofte nye handleperspektiver og -strategier.

Men uanset årsagen, har angstlidelser en tendens til at vedligeholde sig selv. Dels fordi man ikke får ’lært’, at det man frygter ikke er så farligt som man tror. Og dels fordi, man ikke får trænet at håndtere det, man er bange for på en mere hensigtsmæssig måde.

Man kan lidt populært sige at kroppen har lært, at noget er farligt, og at dette skal ’aflæres’ igen.

Behandling handler i korte træk om at få en bedre forståelse for, hvad angst er, hvad der sker i kroppen og hjernen, når man bliver angst, og hvordan der er en række faktorer, der enten forstærker eller dæmper angsten.

Men uanset årsagen, har angstlidelser en tendens til at vedligeholde sig selv. Dels fordi man ikke får ’lært’, at det man frygter ikke er så farligt som man tror, og dels fordi man ikke får trænet at håndtere det, man er bange for på en mere hensigtsmæssig måde. Man kan lidt populært sige at kroppen har lært, at noget er farligt, og at dette skal ’aflæres’ igen.

En af de faktorer forskningen peger på som centrale, er overdrevent behov for kontrol samt ”oplevelsesmæssig undgåelse”. Oplevelsesmæssig undgåelse er en generel tendens til at ville undgå alle ubehagelige tanker, følelser og kropsligt ubehag.

Problemet er, at jo mere man forsøger at undertrykke ubehagelige følelser des værre bliver de og des mere presser de sig på. Jo mere man forsøger at kontrollere angsten, jo mere man forsøger ”ikke at have angsten” og skubbe den væk, des mere angst bliver man.

Angst for angsten er ofte værre end selve angsten

Angsten får næring gennem manglende accept og gennem undgåelse, og man kan derfor sige, at kontrol har en paradoksal effekt. Jo mere man forsøger at kontrollere det ukontrollerbare, des mindre kontrol får man.

Angsten får bedre ”fat i en” – den sætter dagsordenen og koster en rundt i manegen. Mange beskriver derfor ofte, at angst for angsten er værre end selve angsten.

Angst for angsten er det, der begrænser ens liv i kraft af alt det, man undgår og går glip af.

Accept i denne sammenhæng betyder ikke, at man kan lide angsten eller ikke længere synes det er ubehageligt, men mere evnen til at kunne rumme angsten, ”være med den”, få en anden relation til den – og samtidigt gøre de ting der er vigtige og meningsfulde for en.

Eksponering – en central del af angstbehandlingen

Som del af behandlingen arbejder man som regel med eksponering. Eksponering er en gradvis udsættelse for det man er bange for. Dette foregår parallelt med at man får nogle nye redskaber til at håndtere angsten, når man er udenfor sin komfortzone.

Sagt på en anden måde, lærer man nye måder at ”være med angsten på” og man træner på at få en ny relation til angsten.

Af alle behandlingsformer og virkningsmekanismer i terapi, er det eksponering, når det bliver gjort sammen med en erfaren terapeut, der er mest evidens for. Mindfulness eller bevidst nærvær kan være en vigtig komponent i forbindelse med eksponering og arbejde med angst.

Det er ikke nødvendigvis et mål i sig selv at blive helt angstfri. Som sagt, er angsten er en del af livet og kan være en god samarbejdspartner, hvis man kan bruge den på rigtig måde.

Sportsudøvere skal være spændte og ”på dupperne” før de skal præstere, men samtidigt ikke være lammet af angst for, at det skal gå galt. Det samme gælder kunstnere eller foredragsholdere, der skal op på scenen og præstere.

Det handler om at blive mindre styret og mindre bange for angsten, og dermed ikke lade angsten vælge om man skal deltage i livet eller ej.

Hvad vil man med sit liv, når man er fri fra angsten? 

Motivation for at udsætte sig for ting man synes er svære eller ubehagelige, er også en vigtig del af behandlingen.

En central del af behandlingen er processen med at komme mere i kontakt med sine personlige værdier og det, der er personligt meningsfuldt for en. Det er som regel sådan, at det, der er særligt vigtigt og meningsfuldt for en, er det som er forbundet med størst angst.

Ofte ligger der en enorm energi i at få mere oversigt over de mere eksistentielle aspekter af ens liv, og dette bestemmer ofte retningen på eksponeringsarbejdet. Med andre ord, skal det man arbejder med i terapien være personligt meningsfuldt, men processen med at komme i kontakt med dette, er også en vigtig del af terapien i sig selv.

Mange beskriver, at kampen med angsten og undgåelsen af de svære følelserne har fyldt så meget, og gennem så lang tid, at de har mistet kontakten til, hvad de egentlig er glade og finder meningsfuldt i livet.

Men når angsten begynder at give slip, bliver der plads til at fylde det med det, man virkelig har lyst til, og så skal man måske bruge lidt tid på at finde ud af, hvad dette skal være.

Kontakt mig gerne på jens.einar@gmail.com for terapi, foredrag eller undervisning