af Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d, specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri

De fleste oplever tvivl om parforholdet en gang i mellem. Men for nogle fylder det så meget, at det giver angst og stort ubehag. Det kan også ødelægge et parforhold, som ellers er trygt og godt.

Parforholds OCD eller R-OCD (relationship OCD) handler om tvangstanker og tvangshandlinger omkring parforholdet. Mennesker med OCD har ofte tvangssymptomer om flere områder, hvoraf parforholdet kan være en af dem. Det er et område af OCD forskningen, der får tiltagende forskningsmæssig opmærksomhed.

Men før vi dykker ned i parforholds OCD, vil jeg starte med at beskrive, hvad OCD er.

Hvad er OCD?

OCD er en lidelse karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger.

Tvangstanker er påtrængende tanker, der føles ubehagelige, og som man har svært ved at slippe igen. Tvangshandlinger er adfærd, man sætter i værk for at modstå eller forhindre, at indholdet i tvangstankerne manifesterer sig. Hvis man er bange for smitte, kan tvangshandlingerne være overdreven rengøring.

Listen over påtrængende tanker er næsten uendelig, men kan opdeles i forskellige temaer, herunder renlighed, orden og symmetri, forurening og smitte, religion og moral, seksualitet, aggression/vold, hamstring/samlemani, sygdom/udseende, overtro, frygt for at glemme eller at lave alvorlige fejl.

Tvangstankerne kan også bestå af billeder, hvor man måske livagtigt ser ting for sig, der kan gå galt. Eller tilskyndelser, hvor det føles som en trang til at gøre noget ubehageligt, forbudt eller socialt uacceptabelt.

Frygt for tankerne

Jeg har tidligere omtalt OCD som en tankefobi for at illustrere, at det ikke er indholdet i tankerne, som adskiller mennesker med OCD fra mennesker uden OCD, men deres relation til disse tankerne. Man kan nærmest få en fobisk angstreaktion på sine tanker.

Når man har OCD er man ofte bange for sine tanker. Man tror, man er mere tilbøjeligt til at handle på dem. Man tager dem som sandhed eller som en “forudsigelse” og tror, at blot fordi man har denne tanke, øger det sandsynligheden for at det skal ske.

Og når man har ubehagelige eller skamfulde tanker, kan man blive bange for, at det siger noget om, “hvem man egentlig er”.

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger er de ting, man gør i håb om at neutralisere eller slippe af med tvangstankerne. Man forsøger at reducere ubehagelige tilstande som angst, væmmelse/afsky eller det man kan kalde en følelse af ”not just right”. Ofte skal man udføre tvangshandlingerne, indtil det ”føles helt rigtigt”.

Tvangshandlinger kan være overdreven rengøring, røre genstande bestemt antal gange, gøre ting i bestemt rækkefølge eller tjekke låse, elektriske apparater, at man ikke har lavet fejl eller glemt noget. Det kan også være mentale ritualer, hvor man skal gentage eller sige noget bestemt.

Hvad er parforholds OCD?

Ved parforholds OCD (R-OCD) handler de påtrængende tankerne om ens partner og parforholdet. Man har bekymringer om, hvorvidt deres partner er den rette, hvorvidt de er tiltrukket deres partner eller omvendt. Ofte er det centreret om en frygt for, at parforholdsfølelsen ikke “føles rigtigt nok”.

Det kan også være tanker om partnerens udseende. At de ikke er pæne nok, at de ikke har de rette proportioner. Man kan hænge sig op i særlige detaljer, man finder negative. Der er ofte stor frygt for, at de bliver nødt til at afslutte forholdet på denne baggrund.

Ved parforholds OCD har man svært ved at slippe tanker som:

Tankerne bliver ofte forstærket i perioder

Som med andre typer af OCD, oplever mange, at disse tankerne bliver forstærket i perioder med stress eller store beslutninger.

Ved parforholds OCD kan disse temaer ligge i baggrunden over længere tid, men komme med forstærket kraft igen i forbindelse med, at parforholdet og forpligtelserne bliver mere seriøse.

For eksempel når man skal flytte sammen, planlægger at få børn, blive forlovet eller gift. Eller når man skal præsenteres for hinandens venner eller familie.

Hvilke tvangshandlinger er der ved parforholds OCD?

I behandling vil man forsøge at begrænse tvangshandlingerne, da det er dem der forstærker tvangstankerne. Der er en række typiske tvangshandlinger, herunder:

Undgåelse: Man kan undgå alt, der sætter gang i tvivlen. Fx at være alene med ens partner af frygt for ikke at “mærke nok”. Eller at være sammen med andre mennesker af frygt for at ”mærke forelskelse”.

Tjekkeadfærd: Man kan teste eller mærke efter, hvorvidt den ”rette følelsen” er der. Fx når man kysser ens partner, eller når man taler med andre mennesker. Man kan tjekke, om man tænker nok på ens partner, eller om man kan huske partnerens ansigt. Dette er et forsøg på at forsikre sig selv om styrken og kvaliteten af ens følelser.

Når man har svært ved at vurdere sine indre følelser og tilstande, begynder man at finde svar i ydre faktorer.  Fx ved at sammenligner kæresten med andre, tælle antal gange man kigger på andre eller hvor mange kærlige beskeder man sener deller får.

Neutralisering: Hvor man forsøger at visualisere eller genkalde lykkelige øjeblikke med kæresten, eller tvinge sig til at “tænke positive tanker” om kæresten. Dette er ofte som respons på en kortvarig “negativ” tanke eller følelse i forhold til kæresten, noget som er normalt, men som opleves skræmmende, hvis man lider af R-OCD.

Bekymring og grublerier: Ofte bruger man meget tid på at gruble og analysere for at komme tvivlen til livs. Men tvivl er en del af livet, og overdreven tænkning reducerer den ikke. Tvært i mod øger den tvivlen.

Trusselmonitorering: Man holder øje med trusler imod parforholdet. Det kan være særlige aspekter ved partnerens udseende, man hænger sig op i. Eller manglende følelse af kærlighed hos sig selv eller ens partner. Det kan også være frygt for at komme til at flørte, eller at andre flørter med én.

Løsningen bliver problemet

Samlet set, medfører alle disse strategier, at man bliver mere usikker på parforholdet. Løsningsstrategierne man bruger for at håndtere angst, tvivl og ubehag forstærker paradoksalt nok problemerne.

Man har svært ved at være til stede, når man er sammen med sin partner, fordi man tænker for meget. Og når man konstant forsøger at “mærke efter” om man har de rette følelser, forhindrer man sig selv fra at mærke følelserne på en naturlig måde.

Denne usikkerhed bliver derefter yderligere bevis på, at parforholdet måske ikke er det rette.

Hvordan ved man, at man ikke blot er i et forkert forhold?

Det kan være svært for mange at adskille almindelig tvivl og tanker om parforholdet fra forholds OCD, men her er nogle pejlemærker:

Som ved anden OCD står tvangstankerne i modsætning til, hvad man egentlig ønsker, og i modsætning til, hvordan man er som person.

Ved parforholds OCD ved man ofte godt inderst inde, at man er egentlig rigtig glad for sin partner. Men man er bange for, at det tvangstankerne handler om, er rigtigt.

Det vækker angst, når de får tanker om, at partneren ikke er den rette, at de ikke er forelskede, eller at de ikke tiltrukket til dem.  

Behandling hjælper

Det er vigtigt, at man ikke går med OCD for længe uden behandling, da lidelsen har en tendens til at fylde mere og mere. Det kan potentielt set ødelægge et godt og trygt forhold.

Men det kan kræve mod at åbne op om tvangstanker. Mange oplever det som skamfuldt at have alle de negative tankerne om sin partner. De får skyldfølelse og undgår at tale om dem. Men dette er samtidigt med til at forstærke dem.

Der er heldigvis gode muligheder for behandling, og de fleste opnår bedring og øget livskvalitet.

Hvordan behandler man parforholds OCD?

Der er en række retninger, som ifølge forskningen har god effekt: Kognitiv adfærdsterapi (CBT), eksponering og responshindring (ERP), acceptance and commitment therapy (ACT) eller metakognitiv terapi (MCT).

Mennesker med OCD er alle forskellige, og der er ikke én tilgang, der virker for alle. Nogle gange skal man forsøge lidt forskelligt. Desuden betyder det en del, at der er en god kemi og relation mellem behandler og klient.

Men når de forskellige metoder sammenlignes, viser det dog, at især behandling med fokus på eksponering har særlig god effekt. Dette er fokus har alle de ovennævnte metoder.

Eksponering er kort fortalt en gradvis udsættelse for det, man frygter (uden at genneføre de tvangshandlinger, man plejer), med fokus på at blive bedre til at rumme de svære tanker samt angst og ubehag.

Man får i terapien samtidigt værktøjer til at håndtere disse tilstande på en anden måde. Dette er som regel den bedste måde at finde ud af, at tvangstankerne ikke er rigtige.

Ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer er psykoterapi eller samtalebehandling førstevalget i behandling af OCD, men derudover kan medicinsk behandling understøtte det ved moderat til svær OCD.

Du er velkommen til at kontakte mig for foredrag, terapi eller undervisning på 29800563 eller jens.einar@gmail.com

Udvalgte referencer

Doron, G., Derby, D. S., & Szepsenwol, O. (2014). Relationship obsessive compulsive disorder (ROCD): A conceptual framework. Journal of Obsessive-Compulsive and Related Disorders, 3(2), 169-180.

Doron, G., Derby, D., Szepsenwol, O., Nahaloni, E., & Moulding, R. (2016). Relationship obsessive–compulsive disorder: Interference, symptoms, and maladaptive beliefs. Frontiers in Psychiatry, 7, 58.

Doron, G., Derby, D. S., Szepsenwol, O., & Talmor, D. (2012). Tainted love: Exploring relationship-centered obsessive compulsive symptoms in two non-clinical cohorts. Journal of Obsessive-Compulsive and Related Disorders, 1(1), 16-24.