Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri. 

Stalking er et stigende problem, der kan have store psykologiske konsekvenser for den, der bliver udsat.

Denne artikel opsummerer viden på området og beskriver baggrunden for stalking, psykologiske reaktioner samt hvad, man kan gøre, hvis man bliver udsat eller udsætter andre for stalking.

Photo by Mario Heller on Unsplash

Hvad er stalking og hvordan definerer man det?

Stalking blev på et tidspunkt populært kaldt ”halvfemser-forbrydelsen”, grundet det pludseligt store og ofte spektakulære fokus det fik i media og Hollywood film i denne periode.

Begrebet ”star-stalking” blev opfundet af amerikanske journalister i 80’erne for at beskrive psykisk forstyrrede eller overbegejstrede fans’ påtrængende adfærd og uønskede kommunikation overfor film- og tv-celebriteter.

Her hjemme har fænomenet for nyligt fået øget opmærksomhed, hvor bl.a. musikerne Lydmor og Medina beskriver konsekvenserne ved langvarig og omfattende stalking.

Men selve fænomenet er beskrevet helt tilbage den tidlige psykiatriske litteratur under betegnelsen erotomani.

Man hører ofte om stalking i forbindelse med kendte mennesker. Tv-værter, filmstjerner, musikere. Men uønsket opmærksomhed og forfølgelse rammer oftest helt almindelige mennesker, der hverken er rige eller berømte.

Der er ikke helt konsensus om definition i forskningslitteraturen, men Mullen og kolleger bruger denne pragmatisk definition (egen oversættelse):

”Stalking er vedvarende og påtrængende forsøg på at påtvinge sig kommunikation med og/eller kontakt til et andet menneske, der ikke ønsker dette”

Stalking kan betragtes som en form for psykisk vold og handler om at man forsøger at kontakte nogen, der ikke vil kontaktes, og som oplever denne adfærd som grænseoverskridende og ubehagelig.

Uenigheder i definition blandt forskere går blandt andet på, hvorvidt offeret føler sig i fare. Med andre ord, kan det betragtes som stalking, hvis offeret ikke føler sig truet eller i fare?

Men en opsummering af forskningen peger på, at de fleste definitioner synes at have følgende elementer til fælles:

1) Et mønster af påtrængende adfærd, der ligner chikane

2) Et adfærdsmønster, der implicit eller eksplicit opfattes som en trussel

3) En oplevelse af betydelig utryghed eller frygt   

Hvordan kan stalking se ud?

Stalking kan tage mange former og nogle gange fremstå så subtil, at offeret bliver i tvivl, om de opfatter det rigtigt.

Den mest fremtrædende form er en påtrængende forfølgelse og overvågning, hvor stalkeren møder op på ens hjemadresse eller pludseligt dukker op alle steder man er.

Men den mest hyppige måde er uønskede henvendelser, f.eks. gennem telefonopringninger (ofte om natten), sms’er, e-mails eller via sociale medier.

Uønskede henvendelser kan også komme via pakker, gaver og blomster, eller via sedler på ens cykel eller bil.

Danske undersøgelser har vist, at 60 procent af ofrene fik telefonopkald, og at tre fjerdedele fik uønskede e-mails, sms eller anden skriftlig kontakt.

Denne opmærksomhed giver offeret en følelse af, at man bliver holdt øje med og forfulgt. Man begynde at kigge sig mere over skuldrene.

Der også tiltagende brug af elektronik og sociale medier i overvågningen, efterhånden som disse udbredes. Det kaldes cyberstalking, når stalkingen foregår online. Eksempler kan også være falske facebook profiler, videoudstyr og sågar droner. Mange nyere digitale funktioner, der er udviklet til positive formål såsom “find my iphone”, kan også bruges til negativt formål i denne sammenhæng.

Ofte er det en blanding mellem søde beskeder, kærlighedserklæringer og chikane og trusler, ofte i denne rækkefølge

Andre ubehagelige eksempler kan være bestilling af varer i offerets navn, indbrud, ødelæggelser eller hærværk, anmeldelser, rygtespredning eller falske anklager, og trusler eller deciderede fysiske overfald.

Det er ikke ualmindeligt, at flere bliver inddraget, herunder familie, venner eller kolleger. Nogle stalkere kan også true med at tage sit eget liv eller true ens nærmeste.  

For mange kan det være svært at forstå forholde sig til oplevelsen af at blive stalket, især i starten, og stalking bliver derfor ofte affejet eller ignoreret.

Mange kan føle, at de selv er skyld i det, hvis de har lukket personen ind i sit liv. Danske undersøgelser viser, at 40 procent blev stalket af en ven/bekendt og 28 procent af en nær ven.  

Uklare grænser og glidende overgange

Mange er tidligere blevet misforstået eller afvist, når de har kontaktet politiet eller behandlere.

En af grundene til, at man bliver misforstået, er at grænserne kan blive uklare, især inden omfanget bliver helt tydeligt.

Man kan også sige, at vores kultur på nogle måder belønner og forstærker noget af adfærden forbundet med stalking.

F.eks. ser man positivt på vedholdenhed og målrettethed, vi beundrer dem, der følger sine drømme, og romantiske film, romaner og tv-programmer beskriver konstant, hvordan den vedholdende til sidst ender med at få sin udkårne.

Stalking kan således forstås som et spektrum af aktiviteter, som er på et kontinuum med normal adfærd, der ofte kan opstå i forbindelse med intense forelskelser, indledning eller genetablering af relationer eller stærke følelser af svigt og tab.

Det kan være svært at forstå og vurdere omfanget i starten, da stalkere indledningsvist ofte ikke truer direkte, men indgår i adfærd, der tilsyneladende er harmløs, almindelig og ikke ulovlig.

Eksempler kan være at følge efter nogen i en butik eller gentagne gange køre forbi ens hus, hvilket kan være svært at bevise er ondsindet. Mange stalkere holder sig omhyggeligt og næsten metodisk indenfor loven.

Omfang, varighed og udfald af stalking

Danske undersøgelser viser at ca. 100.000 danskere mellem 18-78 år bliver udsat for stalking hvert år. Kvinder bliver mere udsat, end mænd, og der er en overrepræsentation blandt enlige med børn.

Ifølge undersøgelser er stalking et tiltagende problem, hvilket både kan handle om større opmærksomhed omkring fænomenet, men også, at digitale og sociale medier gør muligheden for både digital chikane og digital stalking nemmere.

Stalking kan være af kort varighed, men kan for mange vare i årevis og eskalere over tid, både i intensitet og frekvens. International forskning viser, at halvdelen af tilfældene stopper indenfor et år, mens en fjerdedel varer fra 2 til 5 år. Der er historier om forløb, der har varet op til 20 år.

Det er derfor vigtigt at få det stoppet tidligt. I enkelte tilfælde ender stalking med vold, overfald og i værste fald drab. Dette er sjældent, men forskning viser, at 90 procent af alle kvinder dræbt af deres eks-mænd blev stalket forinden.

Forskellige former for stalking 

Man kan blive stalket af en helt fremmed, eller af en, man kender godt, som f.eks. en kæreste, ekskæreste, kollega eller et familiemedlem.

Der er i litteraturen foreslået forskellige typologier, der byger på psykologiske karakteristikker hos stalkeren og/eller relationen mellem stalker og offer.

Nogle har for enkeltheds skyld blot inddelt stalkere i psykotiske eller ikke-psykotiske. Når man er psykotisk, har man en læderet eller forvrænget virkelighedsopfattelse. De fleste stalkere er dog tilregnelige og kan stilles til regnskab for sine handlinger.

Andre har forsøgt sig med en opdeling langs to akser: Den ene akse er baggrunden for stalkingen i enten kærlighed eller vrede. Den anden akse er typen af den tidligere relation mellem stalker og offer. Der er ikke endelig konsensus omkring disse opdelinger endnu.

Mullen og kollegers’ opdeling af fem typer på baggrund af stalkernes motivation, bygger på en gennemgang af kliniske cases og har fået god opslutning:

Den afviste stalker

Den mest almindelige, hvor der er tale om stalking i forbindelse med afvisning eller en afbrudt relation. Det er oftest en eks-kæreste, men det kan også være en tidligere partner, nabo, bekendt eller ven.

Der ses ofte en kompleks blanding af ønsket om forsoning og hævn, f.eks. med en blanding af søde beskeder, kærlighedserklæringer og straffende eller nedgørende kommentarer.   

Den intimitetssøgende stalker

Denne type stalker forelsker sig og oplever dette som ”den store kærlighed”. Det kan være i en tilfældig person, måske på baggrund af små, tilfældige signaler, som f.eks. at offeret kiggede eller snakkede til ham på en ”særlig måde”.

Det kan også være en kendt person eller celebritet, med hvem man føler en stærk og speciel tilknytning.  Man ønsker at etablere en tæt relation og er helt uanfægtet af offerets manglende interesse og negative respons.

Denne form for stalking kan også have baggrund i psykoselidelser, herunder skizofreni eller erotomani, hvor man har en vrangforestilling og bilder sig ind, at en offeret er forelsket i en, eller at man ligefrem har et forhold eller er gift.

Ved denne type stalking er der ofte tale om psykisk ustabilitet, selv om der ikke nødvendigvis foreligger en diagnose. Der kan være tale om en personlighedsproblematik eller personlighedsforstyrrelser med problemer som tvangspræget sygelig/forelskelse, manipulation, dominans, humørsvingninger, aggressive tendenser og selvværdsproblemer.

Det er ofte forbundet med jalousi og vrede i forbindelse med offerets afvisning eller indifferens.

Den inkompetente stalker

Den inkompetente stalker ved ofte, at den anden ikke gengælder ens kærlighed, men håber stadigvæk, at deres adfærd vil føre til intimitet.

Disse stalkere har ofte dårlige sociale kompetencer, har svært ved at flirte, kurtisere eller bygge sunde voksne relationer. Nogle gange er der også begrænsede intellektuelle evner.

Denne type stalker kan også have en følelse af, at de ”har ret til” en partner, men de har ikke evne, eller til og med lyst, til at etablere indledende sociale interaktioner. For denne gruppe er stalking en måde at have eller være i kontakt på. Det er ofte kortere forløb, hvorefter de finder en ny at stalke.

De seneste år er man begyndt at tale om såkaldte incels (involuntary celibate), hvilket kan falde ind i denne gruppe af stalkere. Incels er ofte unge mænd, der ikke slår til eller har evner på dating-markedet, men som oplever bitterhed, vrede og samtidigt en slags berettigelse til romantiske relationer.

Den krænkede og hævngerrige stalker

Denne type stalker føler sig uretfærdigt behandlet, ønsker at straffe andre og hænger fast i en ukonstruktiv vrede. Adfærden er motiveret af behov for at skabe frygt og ønske om at ødelægge offerets liv.

Det kan tage form af en slags vendetta mod særlige ofre eller en generel utilfredshed, der udløses mod tilfældige ofre.

Eksempler kunne være at stalke en tilfældig person på gaden, som ser glad og vellykket ud, når man selv lige har oplevet et nederlag. Eller at stalke en sagsbehandler, der har givet afslag, eller en læge, man oplever har lavet fejl. Det kan også være en langvarig kamp med naboen, som man synes har behandlet en dårlig og krænket ens selvfølelse.

Den psykopatiske stalker

Den psykopatiske eller ”predator” stalkeren udgør en meget lille og sjælden gruppe. Denne type bruger stalking i forbindelse med planlægning af drab eller seksuelle overfald.

De nyder følelsen af magt ved stalkingadfærden, og nyder at planlægge og øve overfaldet i fantasien.

I følge Mullen og kollegers studier, har de ofte såkaldte parafilier  – det, vi på dansk kalder seksuelle afvigelser – og er ofte tidligere dømt for seksuelle overfald.

Hvordan reagerer man på stalking, og hvilke psykologiske konsekvenser kan det få?

De fleste beskriver tiltagende belastning, frygt og utryghed, når man bliver stalket.

Men måden man reagerer på, afhænger også af, hvem man er som person, hvem der stalker og måden, hvorpå man bliver stalket.

Man risikerer at få både psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger af stalking. Mange beskriver tiltagende stress, isolationstendens, svært ved at koncentrere sig og sove, og det kan gå udover ens evne til at passe arbejde eller uddannelse.

Langvarig stalking kan også få svære og behandlingskrævende psykologiske konsekvenser, herunder symptomer som angst, depression, mareridt, flashbacks og selvmordstanker (Davis, Coker, & Sanderson, 2002; Kuehner, Gass, & Dressing, 2007; Pathé & Mullen, 1997).

For mange er det svært at lægge bekymringen om stalkingen fra sig. Hvornår kan man stoppe med at kigge sig over skulderen?

Man ved aldrig, hvornår det er slut, og pludseligt kommer der en henvendelse igen efter lang tid. Hvornår er der en pause og hvornår er det endelig stoppet?

Og længerevarende stilhed kan også give en følelse af, at der er noget større og ubehageligt på vej.

Hvad er forskellen mellem intens forelskelse og besættelse?

Som nævnt tidligere er stalking på et kontinuum med normal adfærd i forbindelse med forelskelse, afslutning af forhold, og i situationer med stærke følelser af svigt og tab.

Det kan være svært at adskille intens forelskelse og besættelse, som tilfældet er ved erotomani. Måske især blandt ungdom, hvor man ofte gør alt man kan, for at være i nærheden af den, man er forelsket i eller lige har mistet.

Men forskellen ligger i intensiteten og frekvensen, samt at besættelse er forbundet med et mønster af chikane, der gør offeret utryg.

Ved normal forelskelse holder man som regel fast i normale, daglige aktiviteter og opretholder passende grænser og sociale regler.

Ved besættelse handler hele hverdagen om den, man er besat af, man organiserer ens hverdag omkring stalking adfærden.

Når et romantisk forhold stopper, bliver de fleste kede af det, men de fleste forsoner sig med ens følelser og kommer videre.

Hvorfor stalker man og hvem er den typiske stalker? 

Der er tale om en meget heterogen gruppe, med mange forskellige både normalpsykologiske og psykopatologiske motiver.

Hensigten med stalking kan have bagrund i psykisk lidelse, ønske om at få opmærksomhed fra offeret, eller ønske om at kontrollere, skræmme eller hævne sig på offeret. 

Derfor kan man ikke forstå eller behandle den erotomaniske, den psykotiske, den psykopatiske, den personlighedsforstyrrede eller den ”ellers relativt velfungerende” stalker på samme måde.

Sidstnævnte kan ofte hurtigt komme sig ved hjælp, da stalking adfærden er udløst af stress, belastning og måske en svære relation.

Ofte er det omgivelserne eller gode venner, der peger på, at den adfærd, de udviser, ikke er ok, hvilket får dem til at opsøge hjælp.   

Hvad kan man gøre, hvis man selv er en stalker?

Hvis du selv stalker andre, er det vigtigt at søge hjælp, gerne før det udvikler sig til et omfang, hvor man gør andre utrygge.

Der er god mulighed for behandling, hvis man opsøger en psykolog. I behandling forsøger man at håndtere baggrunden for stalkingen, hvilket som nævnt ovenfor kan handle om mange ting.

Behandlingen tager ofte afsæt i metoder, der ligner dem, man bruger ved problemer med misbrug, afhængighed eller tvang. Stalking er på mange måder en tvangsmæssig handling, der giver et “kick” eller belønning på kort sigt, men som forstyrrer ens eget og andres liv på længere sigt, og som står i vejen for at bygge sunde voksne relationer.

For mange handler det også om at blive bedre til at forstå, håndtere og kommunikere vrede og irritation, og vredeshåndtering er derfor ofte en vigtig del af terapien.

Det er ofte nødvendigt at arbejde med måden, hvorpå man knytter sig til og indgår i relation med andre mennesker, hvilket handler om ens opvæksthistorie, personlighedsudvikling og tilknytningssystem. Stalking er på mange måder en strategi, man har udviklet for at håndtere svigt, dårligt selvværd og relationsproblemer.

Hvis ens virkelighedsopfattelse er fordrejet og stalkingen tager afsæt i en vrangforestilling, skal man opsøge behandling hos nogle med psykiatrisk ekspertise.

Ofte er det pårørende eller dem omkring, der skal foranledige dette, da man ikke selv føler sig behandlingstrængende.

Hvad kan man gøre, hvis man bliver stalket?

De seneste år er der heldigvis kommet mere viden om stalking, og politiet har klarere retningslinjer i denne type sager.

Men mange oplever stadig, at det er svært at holde stalkeren på afstand eller ude af sit liv og sin bevidsthed, så ens liv ikke bliver påvirket mere, end nødvendigt.

Gode råd vedrørende stalking

1. Forebyg så meget som muligt

Det er aldrig din egen skyld, hvis du bliver udsat for stalking. Det er andre, der ikke kan respektere grænser eller har nogle psykiske vanskeligheder.

Men som forebyggelse kan det være vigtigt at tænke over, hvordan du bruger sociale medier og hvem, man deler kontaktinformationer til. Sociale medier er et vigtigt redskab for stalkere, så det kan være ne god idé at overveje en ekstra gang, hvis du får mistænkelige venneanmodninger.

Der er ikke nogen grund til at isolere dig fra sociale medier, men heller udvikle sunde og trygge måder at begå dig på.

2. Svar aldrig en stalker

Når man stalker andre bliver man opildnet ved svar fra offeret. Mange stalkere bliver mere engageret og vred, når man tager til genmæle eller gør stalkingen kendt. Det er således ligemeget om responsen er negativ eller positiv – det er reaktionen de er ude efter. Det bedste er derfor at ignorere personen fulstændigt både online, sms’er og når man ser personen.

3. Fortæl det til andre

Det er vigtigt, at du fortæller det til andre, i første omgang måske en du stoler på. Det kan være en god lærer, en ven eller ens forældre. Også hvis du er i tvivl, om du bliver stalket.

Derefter er det en god idé at fortælle det til alle i din omgangskreds, da mange vil forsøge at få oplysninger om dig via andre.

Du kan også søge rådgivning på nettet for at få hjælp. Man kan have brug for hjælp til at sige klart fra.    

4. Samle beviser

Hvis du oplever ubehagelig chikane og stalking, er det vigtigt at samle beviser og registrere al adfærd i en journal eller logbog, som du senere kan vise politiet.

Gem beskeder og sms’er. Hvis du kan få nogle vidner, er det rigtigt godt. Dette gør stillingstagen til tilhold nemmere.

Husk at stalking har været strafbart siden 1. januar 2021, og der er kommet ændringer i straffeloven, så man kan blive straffet selv om der ikke i forvejen har været udstedt et tilhold.

Politiet har også fået mere viden og har i større grad et beredskab ved denne type psykisk vold.

5. Opsøg hjælp, hvis det går ud over din psyke eller livskvalitet

Opsøg behandling, hvis du oplever psykiske problemer i forbindelse med stalking.

Det kan være vigtigt at drøfte oplevelserne med nogle, der kender til det, da man hurtigt føler skyldfølelse og skam, og let bliver i tvivl om, hvordan man skal tolke det, der foregår.

Hvis man udvikler symptomer på depression, angst eller belastningsreaktioner, er det vigtigt at få hjælp til at håndtere dette. 

Referencer 

Davis, K. E., Coker, A. L., & Sanderson, M. (2002). Physical and Mental Health Effects of Being Stalked for Men and Women. Violence and Victims, 17(4), 429–443. https://doi.org/10.1891/vivi.17.4.429.33682

Fritz, J. P. (1995). A proposal for mental health provisions in state anti-stalking laws. The Journal of Psychiatry & Law, 23(2), 295–318. https://doi.org/10.1177/009318539502300205

Kamphuis, J. H., & Emmelkamp, P. M. G. (2000). Stalking – A contemporary challenge for forensic and clinical psychiatry. British Journal of Psychiatry, 176(MAR.), 206–209. https://doi.org/10.1192/bjp.176.3.206

Kuehner, C., Gass, P., & Dressing, H. (2007). Increased risk of mental disorders among lifetime victims of stalking – Findings from a community study. European Psychiatry, 22(3), 142–145. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2006.09.004

Mullen, P. E., Pathé, M., Purcell, R., & Stuart, G. W. (1999). Study of stalkers. American Journal of Psychiatry, 156(8), 1244–1249. https://doi.org/10.1176/ajp.156.8.1244

Pathé, M., & Mullen, P. E. (1997). The impact of stalkers on their victims. British Journal of Psychiatry, 170(1), 12–17. https://doi.org/10.1192/bjp.170.1.12

Stevens, F., Nurse, J. R. C., & Arief, B. (2021). Cyber Stalking, Cyber Harassment, and Adult Mental Health: A Systematic Review. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 24(6), 367–376. https://doi.org/10.1089/cyber.2020.0253