Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi.
For de fleste er det underholdende tidsfordriv, men konspirationsteorier kan få store personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Det ser vi i den seneste debat omkring Mads Geertsen og hans karakter Onkel Reje.
Et stigende antal mennesker fordyber sig i konspirationsteorier. Mange møder dette med smil og hovedrysten, andre kaster sig over tastaturet og i ophedede debatter. Men vi skal passe på med at grave for dybe grøfter.
I mit virke som psykolog møder jeg mennesker, som er blevet isoleret fra venner og bekendte på grund af konspirationsteorier, og mennesker, der bliver udsat for stalking og hetz i forbindelse med deres offentlige virke.
Jeg møder også pårørende, der føler de har mistet familiemedlemmer til konspirationsteorier.
Det seneste eksempel er den hetz Mads Geertsen har været udsat for, hvor han bliver beskyldt for satanisme og pædofili, hvilket har resulteret i en sygemelding. Vi ved ikke omfanget, men Morten Skov, chef i DR’s Børne- og Ungdomsafdeling beskriver det som »grove trusler, chikane og koordineret hetz«.
Dette har fået mange til tasterne. Kritik og uenighed er vigtigt i et demokrati, men hvorfor bliver så mange fanget af konspirationstænkning, der på mange måder afsporer debatten?
Der er en række psykologiske forklaringer.
Forståelse og mening
Konspirationsteorier er først og fremmest et ønske om at forstå og skabe mening i en kompliceret verden. Dybest set handler det om at søge information og viden.
Ofte ser man en opblomstring i krisetider, som ved covid-19, hvor vi blev ramt af usikkerhed og kontroltab. Forklaring og tildeling af skyld modvirker magtesløsheden.
Vores medfødte evne til at se mønstre
Kognitionspsykologien, der beskæftiger sig med den måde, vi tænker og tilegner os viden på, peger på vores automatiske evne til at se mønstre og sammenhænge.
Dette fremmer en hurtig og effektiv tænkning, men indebærer også kognitive forvrængninger eller bias.
Vi ser ofte sammenhænge, hvor der ikke er nogle. Kritisk tænkning er mere ”langsom” og indebærer faktatjek, vurdering af argumenter for/imod og stillingtagen til kildernes motiver, baggrund og uddannelse.
Man behøver bestemt ikke have af en psykisk lidelse for at være tilhænger af konspirationsteorier, men forskning peger på en overrepræsentation af ensomhed, marginalisering og manglende tilhørighed.
psykolog jens einar jansen
Fællesskab og identitet
Fra socialpsykologien ved vi, at mennesker fremfor alt søger fællesskab. Ens identitet og selvværd er en spejling af den gruppe, man tilhører, ofte som en kontrast til ”de andre”.
Mange finder fællesskab og identitet i grupper, hvor konspirationsteorier diskuteres og deles, og man ser derfor de samme tilslutter sig skiftende konspirationsteorier.
Omdrejningspunktet er ofte blot, at viden er modsat mainstream opfattelse, eller det, der kommer fra myndighederne.
Ønsket om at være unik og speciel
Relateret til dette, er vores behov for at føle os unikke, specielle eller ”noget særligt”. Man kan blive forført af tanken om, at man har fundet de ”rigtige svar”, som majoriteten og de naive ikke kan se.
Det kan give en følelse af overlegenhed, hvilket kan bunde i en følelse af det modsatte i andre dele af livet. Man kan føle sig som den, der kæmper i retfærdighedens navn, og man får anerkendelse fra ens internetfællesskab.
Fornuftigt i et evolutionsteoretisk perspektiv
Mennesker har gennem hele historien og på tværs af kulturer været optaget af konspirationsteorier.
I et evolutionspsykologisk perspektiv, kan man sige, at det har sikret sammenhold (fordomme mod og frygt for fælles fjende) og overlevelse (evne til at opdage og håndtere trusler).
På en måde har vi alle kimen til konspirationstænkning, og mange tænker better safe than sorry.
Opmærksomhed og clicks
Spredning af yderliggående og farverige standpunkter kan derudover være forbundet med stor opmærksomhed, clicks og i sidste ende økonomiske fordele.
Blandt andet i kraft af de sociale mediers algoritmer, der favoriserer og giver trafik til intense og polariserede debatter.
Psykiske sårbarhed
Man behøver bestemt ikke have af en psykisk lidelse for at være tilhænger af konspirationsteorier, men forskning peger på en overrepræsentation af ensomhed, marginalisering og manglende tilhørighed.
I klinikken ser jeg ofte den anden side af de mennesker, andre bliver forarget over. Nogle har svært ved at danne trygge, tætte og varige relationer.
De kæmper med problematisk vrede og mistænksomhed, hvilket ofte hænger sammen med en historie med traumer, marginalisering og grænseoverskridelser.
Konspirationsteorierne har ofte bund i personlige og reelle negative oplevelser, men kan udvikle sig uimodsagt i ekkokamre i nettets afkroge.
Måske skal vi have dette i baghovedet, når vi diskuterer og bliver forarget.
Ofte ender interessen for konspirationsteorierne med at stå i vejen for mere langsigtede mål og grundlæggende behov. Som ægte fællesskab, selvværd og omsorg.
Psykolog jens einar jansen
Når folk opsøger mig på denne baggrund, er det fordi de oplever, at konspirationsteorierne tager overhånd. Enten hos en selv eller hos ens nærtstående.
Mange får en kortvarig tilfredsstillelse af de reaktioner, de får på nettet. De får enerkendelse eller måske et “kick” af konflikterne og diskussionerne.
Men ofte ender interessen for konspirationsteorierne med at stå i vejen for mere langsigtede mål og grundlæggende behov. Som ægte fællesskab, selvværd og omsorg.
Mange oplever, at de ender med at blive mere vrede, mistænksomme og marginaliserede.
Paranoia eksisterer på et kontinuum
Forskning viser, at paranoide træk eksisterer på et kontinuum. Der er grader af mistænksomhed. I den ekstreme ende ligger forfølgelsesforestillinger, som er en vrangforestilling, hvor man har mistet greb om virkeligheden og har en psykose.
I den anden ende af dette kontinuum ligger almindelig, let mistænksomhed, og manglende tro på andres gode hensigter, som de fleste kan genkende fra tid til anden. Man ved meget lidt om, hvordan ens debatmodstander på nettet har det, men mange har det svært i livet.
I sagen om Mads Geertsen ser man en ophedet debat, hvor konspirationsteoretikerne bliver svinet til på de sociale medier.
Men måske vi skal passe på med at gå så hårdt ud mod disse mennesker, men hellere opfordre til en sober tone. Vi skal selvfølgelig modvirke ”fake news” og inspirere til kritisk tænkning.
Og vi har heldigvis lovgivning, der tager sig af grænseoverskridelser og injurier. Ingen skal trues og chikaneres på nettet, så de føler sig utrygge.
Men en større forståelse for de psykologiske faktorer i konspirationstænkning kan forhåbentlig medvirke til større omsorg og bedre debattone, og i sidste ende en mindre polarisering i samfundet.
Kontakt mig gerne for undervisning eller terapi relateret til ovenstående på jens.einar@gmail.com
Et stigende antal mennesker bliver opslugt af konspirationsteorier. Nogle af de mest populære temaer for tiden er QAnon, Covid-19 og befolkningsudskiftning. For de fleste er det harmløs underholdning, men konspirationsteorier kan have store omkostninger for en selv og ens omgivelser.
Denne artikel forklarer den psykologiske baggrund for, hvorfor man bliver tiltrukket af konspirationstanker, hvordan man kan undgå selv at blive snydt, hvilke konsekvenser konspirationsteorier kan få og hvad man kan gøre, når nærtstående bliver fanget i ”kaninhullet”.
Kaninhullet er en ofte brugt metafor for fordybelsen i konspirationsteorier og kommer fra Lewis Carrolls bog Alice i eventyrland. Det refererer til den gradvise fordybelse i den parallelle fantasiverden, som Alice bliver ført ind i, da hun følger den talende kanin ned i dens hul.
Når man dykker ned i internettets mange kaninhul, oplever man at blive opslugt og underholdt, man mister tidsfornemmelsen og man kan have svært ved at slippe ud igen.
Hvad er konspirationsteorier?
Konspirationsteorier er forklaringer på hændelser og situationer som forårsaget af magtfulde mennesker, der manipulerer med ting i det skjulte. Konspirationsteorier afviser etablerede og alment anerkendte forklaringer eller narrativer.
Øgende forekomst af konspirationsteorier
De senere år har man set en stigning i antallet af mennesker, der bliver opslugt af konspirationsteorier. Undersøgelser viser, at halvdelen af den amerikanske befolkning tror på mindst en konspirationsteori.
Dette kan hænge sammen med, at der i dag er grænseløs tilgang til information og beskrivelser via internettet og de sociale medier, samt at det kan være svært at vurdere forfatternes baggrund, agenda og legitimitet.
Man kan også ufrivilligt komme til at dele konspirationsteorier uden at være klar over det. Jeg vil komme ind på, hvordan man kan spotte dem længere nede i teksten.
Konspirationsteorier kan få store konsekvenser
I de fleste tilfælde er det harmløst og begrænser sig til livlige internetdiskussioner. Konspirationsteorier er som regel et forsøg på at forklare verden omkring os.
For mange er konspirationsteorier derfor blot spændende og underholdende, og mange har noget komisk over sig. Som fx antagelsen om, at jorden er flad, eller at månelandingen var falsk.
Men som psykolog møder jeg mennesker, der har så svært ved at slippe disse teorier, at de bruger for meget tid på dem, eller at de ødelægger vigtige relationer. Jeg møder også mennesker, der bliver nødt til at afbryde kontakten til deres familie eller venner, fordi de ikke længere kan holde deres konspirationsteorier ud.
Forskning peger på, at en indledende uskyldig nysgerrighed kan medføre, at man bliver fanget i kaninhullet og ender med alvorlige konsekvenser i form af social isolation.
Men nogle konspirationsteorier kan også få negative konsekvenser og medføre splittelse mellem mennesker og befolkningsgrupper eller manglende tillid til offentlige institutioner.
Fx udgjorde antagelsen om, at vaccinerne var en del af et komplot, en stor udfordring for sundhedsmyndighederne under pandemien. Og antagelsen om, at klimaforandringerne blot er et fupnummer, kan ligeledes sætte hele planeten i fare.
I alvorlige tilfælde kan konspirationsteorier bruges til at dæmonisere og nedgøre befolkningsgrupper eller minoriteter og legitimere eller motivere til vold. Eksempler kan være angreb på LGTQ+ medlemmer, masseskyderiet på Utøya eller angreb på moskeen i Christchurch.
Hvad er den psykologisk baggrund for konspirationsteorier?
Man kan blive fanget af konspirationsteorier af mange grunde, og forskning peger især på følgende fire psykologiske behov eller årsagsforklaringer:
(1) Behov for forklaring og mening
Som mennesker har vi behov for mening og forklaring på, hvordan ting hænger sammen. Tilfældigheder kan være svære at forholde sig til. Forklaring giver en følelse af tryghed og sikkerhed.
Når man bliver ramt af overraskende og ubehagelige hændelser som Covid-19 pandemien eller 9/11 angrebet, bliver man ramt af utryghed og usikkerhed. Man har brug for en forklaring for at slippe af med følelsen af magtesløshed.
Mange søger en forklaring og bliver dermed trukket ind i konspirationsteorierne. Især hvis man ikke er vandt til at vurdere kildernes ophav.
(2) Vores medfødte evne til at se mønster og sammenhænge
Vores automatiske tendens til at se mønstre i ting, fører ofte til kognitive forvrængninger. Vi ser sammenhæng mellem hændelser, hvor der ikke er nogle.
Hjernen arbejder hurtigt. Den er udviklet for at fange sandsynlighed, ikke fakta eller nøjagtighed. Derfor vil konspirationsteorier og “fake news” altid have et modtageligt publikum.
Vi konfronteres i dag med overdrevne mængder information. Faktatjek kræver mere kognitivt arbejde, hvilket på en måde er det modsatte af, hvordan hjernen er udviklet til at reagere.
(3) En følelse af tilhørighed
Som mennesker søger vi altid at være del af et fællesskab, der giver tryghed og identitet. Mange savner tilhørighed til en gruppe som deler ens ideer og værdier.
Det er omfattende beskrevet i socialpsykologien, hvordan vi hurtigt kommer til at tænke i ind- og ud-grupper, selv om det næsten er tilfældigt, hvordan man havnet i den ene eller anden gruppe.
Ens identitet og selvværd er i stor grad er en “spejling” af den gruppe, man tilhører. Man har derfor brug for at tænke godt om den gruppe man tilhører og negativt om “de andre”.
Mange, der identificerer sig med en gruppe, der deler konspirationstanker, kan have en tendens til både at overvurdere betydningen af denne gruppe samtidigt med, at de tænker gruppen er undervurderet af alle andre eller samfundet.
(4) Ønsket om at føle sig unik eller speciel
Som mennesker har vi også stort behov for at være “noget særligt” og unikke individer. Dette behov knytter sociologerne især til det senmoderne mennesket.
Man kan blive forført af tanken om, at man selv har fundet de rigtige svar eller tilgang til information om sandheden, som andre ikke har tilgang til.
Konspirationsteorierne kan tilbyde denne alternative sandhed, der bryder med det, der er “mainstream”. Det kan give en følelse af, at man er overlegen de andre.
Ikke sjældent ser man, at behovet for at være speciel hænger sammen med bekymring om ikke at være god nok i andre sammenhænge.
Den evolutionsmæssige forklaring på konspirationstænkning
Man kan se eksempler på konspirationsteorier gennem hele historien og på tværs af kulturer. I et evolutionsteoretisk perspektiv, kan man forstå det som en måde at sikre sammenhold ved at styrke fordomme mod og frygt for fjendegrupper.
Historisk set har dette været andre etniske grupper og religiøse minoriteter. Her er også et direkte link til, hvordan konspirationsteorier idag kan have politiske motiver i et forsøg på at nedgøre politiske fjender.
Gennem evolution har vores forfædres overlevelse også været afhængig af evnen til at opdage og håndtere trusler. Det har været vigtigt at kunne forestille sig, at andre kunne danne koalitioner og konspirere imod en. Denne evne gjorde, at de kunne være forberedt og forsvare sin klan.
For vores forfædre var det bedre at være lidt for mistænksom, end lidt for naiv og godtroende. Better safe than sorry! Lidt paranoia, hvor man scanner omgivelserne og forventer det værste af andre, var nok også med til at sikre overlevelsen.
Konspirationsteorier, personlighed og psykiske lidelser
De fleste mennesker kan blive fanget af konspirationsteorier, men der synes at være højere forekomst hos mennesker, der kæmper med ensomhed, manglende tilhørighed eller psykiske lidelser.
I klinikken og forskningslitteraturen ser jeg en række psykiske lidelser, der kan være medvirkende til, at konspirationsteorier kommer til at fylde for meget.
Der ses fx en sammenhæng mellem konspirationsteorier og lav tolerance for usikkerhed, hvilket ofte er forbundet med forskellige angstlidelser, herunder generaliseret angst. Når man bliver konfronteret med noget, man oplever som en trussel, bruger man meget tid på at finde forklaringer, analysere, gruble og ikke mindst forberede sig. Men dette giver som regel bagslag, hvor man ender med at blive mere bekymret og angst.
Man kan også se en sammenhæng mellem tendens til konspirationstænkning ved lidelser som skizotypi og skizofreni. Disse lidelser er præget af isolationstendens, mistænksomhed, overtænkning, tendens til magisk tænkning og nærpsykotisk eller deciderede psykotisk tænkning.
Man har ofte svært ved sociale situationer og udfordringer med at danne tætte relationer. Ofte kompenseres der med at have et rigt indre liv, hvor fantasier og konspirationsteorier kan udvikle sig uimodsagt.
Forskning peger også på, at en række personlighedsforstyrrelser er hyppigere repræsenteret blandt konspirationsteoretikerne, herunder den narcissistiske og den paranoide personlighedsforstyrrelse.
Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved et stort behov for beundring og en følelse af, at man er særlig betydningsfuld og dygtig. Den paranoide personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved en generel mistillid til andre mennesker, hypersensitivitet overfor krænkelser og en konstant væren på vagt overfor, hvad andre kan finde på at gøre imod en.
Men forskning viser også, at paranoide træk eksisterer på et kontinuum. I den ekstreme ende ligger forfølgelsesforestillinger, som er en vrangforestilling, hvor man har mistet greb om virkeligheden og har en psykose. I den anden ende af dette kontinuum ligger almindelig, let mistænksomhed, som de fleste kan genkende fra tid til anden.
Er man paranoid eller psykisk syg, hvis man bliver optaget af konspirationsteorier?
Det korte svar er nej.
Der er som sagt et overlap og en relation mellem paranoia og konspirationsteorier, men der er også forskelle. For eksempel er paranoia karakteriseret ved idiosynkratiske og selvfokuserede antagelser (det handler om mig), mens konspirationstanker oftere deles med en gruppe (indgruppen) og indebærer frygt for kollektiv skade (påført af udgruppen).
Konspirationsteorier tilbyder også (kortsigtede) sociale fordele i form af identitet og tilhørsforhold. Konspirationsteorier er også oftere relateret til socio-politiske forhold (fx manglende tiltro til regering, myndigheder), mens paranoia er mere relateret til en selv (fx andre er personligt ude efter en).
Man kan derfor ikke sige, at mennesker med hang til konspirationsteorier er psykotiske, paranoide eller har en psykisk lidelse. Der ligger ofte en række personlige, samfundsmæssige og politiske faktorer bagved konspirationsteorierne, udover den statistisk højere forekomst af paranoide træk.
Risikofaktorer for at blive fanget i kaninhullet
Forskning peger også på en række risikofaktorer, der er relateret til tendensen til at blive fanget af konspirationsteorierne:
På et socialt niveau: er der større forekomst af negative livsomstændigheder som fattigdom, udsættelse for overgreb, social isolation og viktimisering (udsat for vold eller anden offergørelse)
På et psykologisk niveau: er der sammenhæng med oplevelse af lav social status, manglende følelse af kontrol, ensomhed, manglende glæde, angst, depression, social undgåelse, suicidalitet og nærpsykotiske oplevelser (anomalous experiences).
For mange er det en kortsigtet strategi
Der kan med andre ord være en række psykologiske behov eller personlige udfordringer hos mennesker, der fordyber sig i og deler konspirationsteorier.
Problemet er ofte, at konspirationsteorierne bliver en strategi, der giver kortsigtet belønning.
Men de står ofte i vejen for tilfredsstillelsen af mere langsigtede mål eller grundlæggende behov, som fællesskab og tilhørighed (familie, venner), selvværd og identitet, anerkendelse eller omsorg.
Der kan værre mange grunde til, at man vælger denne type strategier, hvilket kan hænge sammen med en historie med traumer eller grænseoverskridelser. Dette har jeg bl.a. skrevet om her.
Hvordan kan man vurdere, om det er fakta eller konspirationsteorier?
Der kan desværre være gode grunde til, at man skal være på vagt overfor myndigheder, institutioner og mennesker med magt. Det er derfor vi har brug for en kritisk presse og dygtige journalister.
Der er mange eksempler på virkelige konspirationer og skjulte agendaer. Watergate skandalen er bare et af de store eksempler i historien. Så hvordan kan man skille disse? Hvad skal man være på udkig efter, når man læser en tekst?
Forskning peger på følgende typiske karakteristikker ved konspirations teorier:
(1) Tilsidesættelse af mainstream viden
Traditionelle og officielle informationskanaler og kilder (aviser, forskere etc.) udelukkes og anklages for at være falske eller del af konspirationen.
(2) Modstridende ideer
Der er ofte mangelfuld systematik i argumentationerne, og de er præget af modstridende teorier.
(3) En fundamental følelse af, at noget må være galt
De er præget af mistænksomhed. Ingenting er som det lader til at være.
(4) Antagelse om dårlige intentioner
De mennesker, der vurderes at så bag, har altid dårlige hensigter. Deres motivation er aldrig godartet. Mennesker omtales og beskrives ofte sort-hvide, som enten gode eller onde.
(5) En oplevelse af at være offer
Forfatteren beskriver sig som offer. Og samtidigt en helt for at afsløre konspirationen.
(6) Immunitet overfor modbeviser
Man vælger de bevis, der passer med ens teori og undlader at forholde sig til beviser for det modsatte. Der er ingen “på den ene side … på den anden side … ” i fremstillingen. Man kan også dreje modbeviser, så de passer til konspirationsteorien.
Tilfældige begivenheder bliver genfortolket i lys af konspirationsteorien.
Hvad kan man selv gøre?
Der er en række ting, man selv kan gøre for ikke at falde i kaninhullet, og for ikke ubevidst at komme til at sprede konspirationsteorier via sociale medier. Eksperter peger på følgende:
(1) Vær kildekritisk
Har du hørt om forfatteren før? Er de tillidsfulde? Er de tilknyttet en organisation med godt omdømme? Hvor fik de informationen fra? Ligger der forskning bag? Hvad får forfatteren ud af at fortælle mig dette?
(2) Undersøg flere kilder
Deler andre nyhedskanaler samme information? Er der andre, der har tilbagevist historien?
(3) Tag stilling til de fotos, der bliver brugt i en artikel eller opslag
Er billederne gamle, manipulerede eller brugt udenfor sin kontekst? Se om billederne dukker op andre steder?
(4) Tænk før du deler
Er historien for god/dårlig til at være sand? Er tonen objektiv og faktuel eller sensationspræget? Sætter det stærke følelser i gang? Hænger overskift og historie sammen?
Hvordan hjælpe en person, der er opslugt af konspirationsteorier?
Det kan være svært at få en person ud af kaninhullet igen, når de først er fanget af en konspirationsteori. Men her er nogle gode råd og forslag:
Husk, at de ikke ønsker at ”blive reddet”
De tror måske fuldt og fast på det. Det at opgive denne overbevisning vil medføre en ændret identitet, tilhørighed og i nogle tilfælde en ”mission i livet”. Forsøg derfor ikke at overbevise dem om, at de tager fejl. Undgå at afvise, tale ned til eller være fordomsfuld.
Dette skaber bare mere følelsesmæssig distance mellem jer. Forsøg at være så åben som mulig.
Tænk på de bagvedliggende behov
Husk, det er først og fremmest et forsøg på at forstå verden. Forsøg dernæst at tænke på de psykologiske motiver, som er beskrevet ovenfor. Det kan være nemmere at få empati med og hjælpe, når man forstår de bagvedliggende psykologiske behov.
Er personen ensom, nervøs eller usikker på sig selv? Har personen er historie med at blive dårligt behandlet? Er personen marginaliseret? Kan der ligge en psykisk lidelse bag?
Fokuser på det, I har tilfælles
Skift fokus, skift samtaleemne, være enig om at være uenig. Snak om ting, I begge kan være enig om og går op i. Ofte kan man ikke mærke noget på relationen, så længe man holder sig væk fra særlige emner.
Sæt passende grænser
Fortæl, at du ikke ønsker at tale om dette emne, at personen ikke skal tale om det foran dine børn, til familiesammenkomst osv. Det er også ok at tage pauser fra personen. Undgå så vidt som muligt at afskrive personen.
Forsøg at beholde omsorg, medfølelse og empati. Isolation medfører ofte, at man kommer længere ned i kaninhullet.
Opmuntre personen til kritisk tænkning
Forsøg med oprigtige og åbne spørgsmål, udvis nysgerrighed. Vis, at du gerne vil forstå, hvorfor de tænker som de gør. Opmuntre til at læse forskellige kilder og undersøge forskellige synspunkter.
Opmuntre personen til at reducere tiden de bruger på konspirationsteorierne
Hjælp dem til at tage pauser, tænke på andre ting, flytte fokus og inspirer til andre interesser.
Hold fokus på selvomsorg
Det er vigtigt at passe på sig selv, hvis man er meget tæt på en person, der er opslugt af konspirationsteorier. Fx ens kæreste, gode ven, mor, far eller søskende.
Søg hjælp
Opsøg en psykolog eller professionel behandler, hvis du har svært ved at finde passende grænser eller ikke ved, hvad du skal stille op med eller håndtere din nærtståendes opslugthed af konspirationstanker.
Det er også vigtigt at finde hjælp, hvis baggrunden for konspirationsteorierne er en ubehandlet psykisk lidelse.
Du er velkommen til at kontakte mig på jens.einar@gmail eller 29800563 for terapi, foredrag eller sparring.
Udvalgte referencer
Andrade, G. (2020). The role of psychiatrists in addressing COVID-19 conspiracy theories. Asian Journal of Psychiatry, 53, 102404.
Bebbington, P. E., McBride, O., Steel, C., Kuipers, E., Radovanoviĉ, M., Brugha, T., … & Freeman, D. (2013). The structure of paranoia in the general population. The British Journal of Psychiatry, 202(6), 419-427.
Farias, J., & Pilati, R. (2021). COVID-19 as an undesirable political issue: Conspiracy beliefs and intolerance of uncertainty predict adhesion to prevention measures. Current Psychology, 1-11.
Friedman, R. A. (2021). Why humans are vulnerable to conspiracy theories. Psychiatric Services, 72(1), 3-4.
Furnham, A., & Grover, S. (2021). Do you have to be mad to believe in conspiracy theories? Personality disorders and conspiracy theories. International Journal of Social Psychiatry, 00207640211031614.
Greenburgh, A., & Raihani, N. J. (2022). Paranoia and conspiracy thinking. Current Opinion in Psychology, 101362.
Hart, J., & Graether, M. (2018). Something’s going on here: Psychological predictors of belief in conspiracy theories. Journal of Individual Differences, 39(4), 229.
Lewandowsky, S., & Cook, J. (2020). The conspiracy theory handbook. John Cook, Center for Climate Change Communication, George Mason University.
Moulding, R., Nix-Carnell, S., Schnabel, A., Nedeljkovic, M., Burnside, E. E., Lentini, A. F., & Mehzabin, N. (2016). Better the devil you know than a world you don’t? Intolerance of uncertainty and worldview explanations for belief in conspiracy theories. Personality and individual differences, 98, 345-354.
Oliver, J. E., & Wood, T. J. (2014). Conspiracy theories and the paranoid style (s) of mass opinion. American journal of political science, 58(4), 952-966.
Sutton, R. M., & Douglas, K. M. (2022). Rabbit Hole Syndrome: Inadvertent, accelerating, and entrenched commitment to conspiracy beliefs. Current Opinion in Psychology, 101462.
Swami, V., Weis, L., Lay, A., Barron, D., & Furnham, A. (2016). Associations between belief in conspiracy theories and the maladaptive personality traits of the personality inventory for DSM-5. Psychiatry Research, 236, 86-90.
Af Jens Einar Jansen, psykolog, Ph.d. og medforfatter til bogen ”Tæt på, men udenfor – råd og viden om livet som pårørende til et menneske med psykisk lidelse”.
Julen kan være svær, når man har en psykisk lidelse, eller når man er tæt på en person med en psykiske lidelse. Der er ofte mange forventninger og krav, man synes man skal leve op til. Dette kan give konflikter, stress og skuffelser. Her er nogle råd til, hvordan man kan komme igennem julen på en god måde.
Julen kan føles stressende for mennesker med psykiske lidelser
Psykiske lidelser rammer en tredjedel af den danske befolkning, og ofte kan dette påvirke hele familien. Som pårørende ønsker man gerne, at man som familie kan samles og have det hyggeligt, på samme måde som alle andre.
Men når man har det svært psykisk, kan det være udfordrende at leve op til omgivelsernes krav til alt det sociale forbundet med højtiderne. Det kan føles som et ekstra pres at skulle mødes, være på og hygge. Mange kan føle dårlig samvittighed over ikke at kunne leve op til dette, hvilket både kan give stress og konflikter.
Psykiske lidelser kan selvfølgeligt opleves på mange måder, og man kan have forskellige grader af belastning. Nogle er hårdt ramt, andre er ramt i lettere grad. Nogle synes det er dejligt og rart at kunne holde ferie og slappe af med familien, mens andre synes det er anstrengende.
Mange pårørende beskriver, at julen kan opleves stressende, og at det er svært at tilgodese alle familiemedlemmernes ønsker og behov. Mange føler de kommer på overarbejde og får flere bekymringer. Nogle føler sig ensomme, fordi de ikke kan invitere de gæster, de ellers ville invitere, eller er triste over tingens tilstand.
Nedenunder er nogle konkrete råd til, hvordan man kan håndtere jul, ferie og højtid, når man har psykiske lidelser i familien:
Åbenhed og klar kommunikation
Undgå forsøg på tankelæsning. Tal åbent om, hvilke ønsker og behov alle i familien har. Man kan ikke regne ud, hvad de andre ønsker, og de andre kan ikke regne ud, hvad man selv ønsker. Undgå at køre rundt i bekymringerne, tal om det i stedet for.
Planlæg samværet
Hvor lang tid skal man mødes? Hvordan kan man holde pauser? Hvor mange gæster skal der være? Planlæg, hvordan man kan være sammen på bedst mulig måde på baggrund af en realistisk forventningsafstemning. Det vigtigste er jo, at det bliver rart for alle parter.
Husk pauserne
Sørg for passende pauser, både for dig selv og familiemedlemmet, der har det svært. Ingen har godt af at forcere samværet. Tag jævnlige time outs: Lyt til podcasts, gå en tur, læs en bog, se en film eller spil computerspil.
Accept og optimisme
Behold optimismen, men accepter dine følelser. Tillad dig selv at have de følelser, du har. Det er ok, at synes det er lidt svært, i stedet for at forlange af dig selv, at alt skal være positivt og godt hele tiden. Heldigvis bliver de fleste med psykiske lidelser rask eller får det betydeligt bedre med tiden.
Søg viden og støtte
Snak med venner og familie om, hvordan man har det. Snak med andre i samme situation, hvilket både kan give gode råd og inspiration samt en følelse af ikke at være alene med det. Man kan også opsøge litteratur om området eller fagpersoner for sparring og planlægning.
Du er velkommen til at tage kontakt på jens.einar@gmail.com eller 29800563 ved behov
af Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d, specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri
Mange pårørende til mennesker med psykiske lidelser er ekstra belastet under covid-19. Manglende behandling, støtte og aktiveringstilbud kan give mange bekymringer. Hvordan kan man passe på sig selv i denne situation?
Mange pårørende er bekymret for, at deres nærstående skal gå i stå under covid-19 nedlukningen. De står på sidelinjen og ser på, at behandling, støtte og aktiveringstilbud lukker ned.
Det er svært at komme i kontakt med mentorer, hjemmevejledere eller kommunale sagsbehandlere, og de gruppetilbud eller undervisning i psykiske lidelser (psykoedukation), de er blevet lovet, er udskudt.
Pårørende oplever, at deres nærtstående modtager mindre optimale behandlingsforløb. Og det er ikke altid så nemt at få et nyt behandlingstilbud bagefter. Mange behandlingstilbud kræver ny henvisning, og der kan være lang ventetid. Og nogle tilbud er et engangstilbud. Et eksempel er OPUS – et to-årigt tilbud til mennesker med førstegangspsykose.
Socialt samvær, aktivering og meningsfuld beskæftigelse er ofte et vigtigt element i behandlingen af psykiske lidelser. Terapien forsøger at understøtte dette, og er en del af den samlede indsats. Men når muligheden for at indgå i sociale fællesskaber fjernes, får man måske ikke udnyttet terapiens fulde potentiale.
For nogle giver det mere ro, for andre flere konflikter
For nogle kan det være godt at være hjemme og have mere tid sammen, det giver ro og mindre stress. For andre udgør det en stressfaktor og skaber flere konflikter. Det kan afhænge af temperament, dynamik i familien eller typen af psykisk lidelse.
Man ved, at isolation og fravær af de faste rutiner ofte er forbundet med stress, symptomøgning og tilbagefald for nogle. Dette er hårdt for pårørende at stå i, især når man selv er mere isoleret og ikke får de naturlige pauser og afbræk fra familielivet.
Hvordan kan man passe på sig selv som pårørende?
Nedlukning og begrænsninger i socialt samvær trækker ud og påvirker hele samfundet. Det er desværre ikke overstået med det første, og det er derfor som pårørende vigtigt at passe på sig selv undervejs. Det at være pårørende er i forvejen hårdt for mange, og de aktuelle bekymringer kan forstærke denne situation. Nedenfor er nogle måder, hvorpå man kan forsøge at støtte og være der for ens nærtstående og samtidigt passe på sig selv.
Handling forebygger følelsen af magtesløshed
Man ved, at magtesløshed ofte er forbundet med stress og belastning, og magtesløshed kan hurtigt overvælde en i denne tid. Det kan derfor være vigtigt at kigge på det, man faktisk kan gøre. Små ting kan gøre en stor forskel, både for en selv og ens nærtstående.
Et godt fokusområde kan være at støtte op omkring ens nærtståendes gode strategier til egenomsorg, struktur på hverdagen og forsøg på aktivering. Man kan hjælpe med at komme ud hver dag, gå en tur eller træne sammen. Man kan sørge for social kontakt telefonisk, virtuelt eller, hvis det er forsvarligt, fysisk. Noget af det vigtigste er at forebygge ensomhed og isolation. Det kan også være hjælp til at handle ind eller lave mad, hvis dette er en udfordring.
Husk at finde rette balance og justere forventningerne
For nogle er det en som sagt en lettelse, at det hele er lukket ned, og man slipper forpligtelser, besværligt socialt samvær, aktivering og kontakt med kommunale sagsbehandlere eller sundhedssystemet.
Nogle gange er det faktisk de pårørende, som er mest bekymrede over denne situation. Det er vigtigt at anderkende, hvis behov det er, at der skal ske noget mere – det kan nogle gange give lidt ro.
Men manglende social aktivitet kan samtidigt være en kortsigtet fornøjelse, da man ikke bliver udfordret på det, man synes er svært. Man får ikke vedligeholdt eller trænet ens sociale færdigheder. Man får ikke arbejdet med sin angst eller aktiveret sig selv, som man fx ved er vigtigt i forhold til depression. Og man får ikke de nødvendige kærlige skub i retning af større aktivitet. Det kan derfor være, at man bagefter oplever, man er gået lidt mere i stå.
Men uanset, er det vigtigt at forventningsafstemme med ens nærtstående, da forandring altid skal tage udgangspunkt i deres behov, ønsker og aktuelle motivation.
Opsøg viden om den aktuelle psykiske lidelse
I store dele af psykiatrien bliver man inviteret til pårørende arrangementer, undervisning eller pårørendesamtaler. Der er tiltagende fokus på pårørendeinddragelse i psykiatrien, selv om mange mener der er lang vej endnu.
Under nedlukningen bliver disse tilbud yderligere skåret ned. Dette gør, at mange pårørende går glip af vigtig viden og støtte. Men viden om psykiske lidelser og oplevelse af, at man ikke er alene som pårørende, kan man opsøge mange steder, selv om det ikke fuldt ud erstatter tilbudene i psykiatrien.
Man kan fx læse og tilegne sig viden på nettet, lytte til podcasts eller læse bøger om psykiske lidelser. Gode netsider kan være Psykiatrifonden, SIND eller Bedre Psykiatri. Man kan også kontakte gratis telefonrådgivere ved disse interesseorganisationer.
Samtaler med gode venner
Det er vigtigt ikke at gå med bekymringer og frustrationer alene. Åbenhed gør, at man får sat ting i perspektiv, ser nye handlemuligheder eller får mere viden om den aktuelle psykiske lidelse ens nærtstående kæmper med.
Måske har man venner eller bekendte, der selv står eller har stået i samme situation? Ofte er det først, når man selv åbner op, at man hører om andres udfordringer.
Nogle gange har man bare brug for at få “luft” fra det hele og for at se venner og tale om andre ting. Det er vigtigt, at det hele ikke kommer til at handle om psykisk lidelse. En af de store udfordringer for pårørende er risiko for isolation, som ofte er forbundet med større oplevet belastning. Det er vigtigt at tage sig tid til at se venner for at modvirke denne onde spiral.
Samtaler med professionelle
Nogle gange har man brug for at tale med professionelle. Der er mange psykologer der er specialiserede til at tale med pårørende. Man kan have behov for viden om specifikke psykiske lidelser, og hvordan man som pårørende kan støtte op.
Man kan have brug for at tale om de svære følelser forbundet med det at være pårørende såsom bekymring, angst, skam, skyld, vrede eller irritation. Det er ikke altid man ønsker at tale med venner eller familie om disse.
Man kan også have brug for et rum, hvor man har fokus på sig selv for at holde fast i den nødvendige egenomsorg. Ellers er det svært at være der for andre. Og ingen er tjent med, at man selv går ned med stress. Man ved fra forskning, at mange pårørende oplever høj grad af belastning, og at psykisk lidelse påvirker hele familien.
Husk dig selv på de samme råd, som du giver andre
Ofte er det de samme ting, man anbefaler til andre, som man selv glemmer at gøre for sig selv: komme ud i frisk luft, sørge for nok søvn og sund kost, holde kontakt til andre, dyrke yoga, mindfulness eller motion, sørge for at tage pauser fra bekymringer og de svære tanker, fokus på opbyggende og energigivende aktiviteter osv.
Referencer
Jansen, J. E., Gleeson, J., & Cotton, S. (2015). Towards a better understanding of caregiver distress in early psychosis: a systematic review of the psychological factors involved. Clinical Psychology Review, 35, 56-66.
Jansen, J. E., Haahr, U. H., Harder, S., Trauelsen, A. M., Lyse, H. G., Pedersen, M. B., & Simonsen, E. (2015). Caregiver distress in first-episode psychosis: the role of subjective appraisal, over-involvement and symptomatology. Social psychiatry and psychiatric epidemiology, 50(3), 371-378.
af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri og ph.d.
Børn med ADHD har ofte en adfærd, der lægger op til mere skældud og irettesættelse, uden at deres intention er dårlig. Det handler om impulsivitet og manglende mentalt overblik. Men skældud fører ofte til en negativ spiral. På kort sigt i form af mere uønsket adfærd. På længere sigt i form dårligere selvværd. Man er som forældre ofte på hårdt arbejde, men der er en række ting, man kan gøre for at håndtere sin vrede hensigtsmæssigt.
Vi bliver alle vrede en gang i mellem, og vrede er en naturlig og sund følelse. Den hjælper os til at stå op for det, der er vigtigt for os, til at sige fra, og til at fortælle os, hvornår vores grænser overtrædes. Men vrede kan også ødelægge vores relationer og gøre fysisk eller psykisk skade på vores nærmeste. Det er derfor vigtigt at kunne styre sin vrede, udtrykke den på en passende og konstruktiv måde og undgå, at vrede bliver til ukonstruktiv aggression.
Vi har alle forskellig temperament og måder at håndtere vrede på. Dette kan også handle om ens opvæksthistorie. Nogle eksploderer hurtigt og falder hurtigt ned igen, andre går og simrer med sin vrede på lavt blus over længere tid, men får ikke sagt fra overfor omgivelserne. Begge former kan skubbe folk væk, og man får ikke løst problemerne, der ligger nedenunder. Og har man et barn med udfordringer, som fx ADHD, hjælper vrede og skældud sjældent. Tvært i mod forstærker det den uønskede adfærd og påvirker barnets selvværd i negativ retning. Begge dele kan øge barnets problemer på længere sigt.
Der er imidlertid en række ting, man kan gøre for at håndtere ens vrede, så man hurtigere kommer over den og kan handle rationelt. Og man kan undgå at eksplodere, skælde ud og sige ting, man ikke mener. Som de fleste kender til, kommer man jo ofte bagefter til at fortryde det og blive trist, skamfuld og selvkritisk. Dette giver en anden negativ spiral, hvor man føler sig som en dårlig forælder, bliver i dårligt humør og får mindre overskud til ens barn. Men hvad kan man gøre for at styre sin vrede?
1. Vend blikket indover og tænk over advarselssignaler
Hvad er dine tidlige advarselssignaler? Begynder du at spænde op i kroppen, knytte næverne eller få hurtigere åndedræt? Er det en følelse af træthed? Eller er det kort lunte og en generel irritabilitet? Man kan øve sig i at stoppe op, mærke efter og vurdere sin vrede på en skala fra 0-10. Vend blikket indover og bliv bevidst om, hvilken følelse du er i. Man kan bruge et trafiklys som indre billede med farverne grøn (afslappet), gul (på vej til at blive mere irriteret) og rød (vred, rasende). Når man er i det røde felt ved man, at det er sværere at tænke klart. Her er det vigtigt mentalt at sige “stop” til sig selv. Måske har man brug for en time-out for at samle sig?
2. Læg mærke til kritiske tidspunkter
Ofte er det ikke tilfældigt, hvornår man er vred, selvom det kan føles, som om det kommer ud af den blå luft. Hvad der udløser vrede er individuelt, men man kan forsøge at registrere dette som en nysgerrig forsker. Jeg omtaler de udløsende faktorer som “triggere”. Fx er det meget normalt at få kort lunte, når man er træt eller sulten og har lavt blodsukker. Men det kan også være efter en lang dag alene med børnene, eller når der har været mange små konflikter, man har skulle rumme. Det kan også være kritiske tidspunkter på dagen, hvor man er særlig sårbar – fx om morgen, aften, lige efter man er kommet hjem fra arbejdet osv. Det kan også være særlige temaer eller hændelser, der er specielt udfordrende for én – fx grimt sprog, fysisk udadageren, slåskampe mellem børnene, eller når ens børn behandler deres venner forkert. Dette påvirker ens tolkning af situationen, hvilket har stor betydning for ens følelsesmæssige respons. Tolkningen kan nogle gange hænge sammen med nogle grundlæggende temaer i eget liv, som man eventuelt kan undersøge og forstå nærmere. Men det vigtigste er at blive mere bevidst omkring særlige triggere for ens vrede.
3. Sæt en kile imellem trigger og respons
At tælle til ti er en klassisk strategi, som man måske kan trække lidt på smilebåndet af. Men den har noget for sig. Det vigtigste er at få sat en kile mellem det, der trigger én (barnets adfærd), og responsen (din reaktion). Det handler om at agere i stedet for at reagere, hvilket vil sige, at responsen er gennemtænkt og i henhold til ens værdier som forældre i stedet for skældud eller ugennemtænkt konsekvenspædagogik (straf). For at skabe dette mentale handlerum, kan man tælle til ti før man reagerer, handler eller taler. Mange oplever, at det virker bedre at tælle til ti bagfra. Man kan også tage ti dybe vejrtrækninger samtidigt. Dette modvirker kroppens kamp-flugt system (sympatiske nervesystem), og det aktiverer frontallapperne (reflektion, indlevelse, overblik) og det parasympatiske nervesystem (restitution og afslapning). Mindfulness, yoga og afspænding er gode måder at træne sin evne til at være med svære følelser (som vrede) på, uden nødvendigvis at handle på dem, så man bedre kan håndtere følelserne, når man står i kritiske situationer. Det kræver træning at opøve mindfulnessfærdigheder, men tiden man lægger i det kan være en rigtig god investering for sit psykiske helbred og velvære.
4. Tage pauser og time-out
Ingen kan holde til at “være på” hele tiden, og det er ok at tage tid til sig selv. Er man to forældre, kan man trække sig og huske på at bruge hinanden til at få pauser. Har man stået i mange konflikter er ens batteri måske ved at være fladt. Er den ene forælder kørt fast i en svær situation, fx med at sætte og fastholde en vigtig grænse, kan den anden komme ind med ny energi. Ofte reagerer barnet også positivt på denne nye energi. Er man alene med ens barn, er det vigtigt at trække på ens nærmeste – familie, venner, naboer – for at få sine tiltrængte pauser. Dette er ikke en fallit, men kan være en måde at passe på sig selv og ens barn på. Når man har børn med udfordringer, er det ekstra vigtigt at få planlagt tid til sine hobbies, at få set sine venner eller bare få slappet af og ladet batterierne op.
5. Smed mens jernet er koldt og lad dine værdier styre
Svære situationer kommer sjældent kun en gang, men gentager sig ofte igen og igen. Det positive med dette er, at man kan lære af episoderne og forberede sig på den næste. Dette gøres bedst, når man ikke er i følelsernes vold. Når man er følelsesmæssigt påvirket (i det røde felt) klapper ens mentalisering sammen. Mentalisering er et psykologiske begreb, der omfatter evnen til at leve sig ind i andres tanker og følelser, og at kunne vurdere, hvordan ens adfærd opleves af andre. Det handler om at bevare overblikket i situationen eller lidt populært sagt at kunne se andre indefra og sig selv udefra. Man skal forberede sig og tænke konstruktivt, når man er rolig og afbalanceret, for så at afprøve dette, når man står i de svære situationer. Det er ens personlige værdier, der skal styre ens handlinger, ikke ens vrede. Personlige værdier handler om refleksioner såsom: Hvordan vil jeg være som mor/far? Hvad vil jeg stå for i min opdragelse, og hvad vil jeg gerne give videre til mine børn? Hvilken partner vil jeg være, og hvilken familie ønsker jeg, at vi er? Hvis man planlægger coping strategier i henhold ens personlige værdier i “fredstid”, er det nemmere at trække på dem i tilspidsede situationer. Fx hvordan skal jeg håndtere det, når mit barn slår, taler grimt, ikke vil gå i seng, vægrer sig for at gå i skole, eller ikke lytter efter?
6. Lad være med at slå dig selv i hovedet, når det ikke lykkes
I forlængelse af ens personlige værdier, er det vigtigt at sige til sig selv, at disse er “ledestjerner” og noget man arbejder hen i mod. Ingen forældre er perfekte. Det er et kontinuerligt arbejde at forsøge at leve i henhold til ens værdier. Man laver fejl, mister besindelsen og lærer undervejs. Skam og selvkritik hjælper sjældent. Tvært imod. Det er vigtigt at være omsorgsfuld overfor sig selv, når man har råbt for højt eller været for hård, men samtidigt kunne sige undskyld til ens barn bagefter. Så er man en god rollemodel for, hvordan man ordner op efter sig, når man laver fejl. Man tager også ansvaret for ens vrede væk fra barnet. Samtidigt er det vigtigt at lære af sine egne fejl og arbejde med de sider af sig selv, der kan være ødelæggende for en selv og andre.
Den massive nyhedsstrøm om coronaviruset er den perfekte grobund for udviklingen af angst, især hvis man er blandt de 400.000 i Danmark, der er sårbare for angstlidelser. Men de fleste af os skal håndtere en større grad af angst og usikkerhed, end vi plejer.
Fra den ene dag til den anden er vores hverdag vendt på hovedet, og mange er bekymret for både deres fysiske helbred og økonomiske sikkerhed. Andre er bekymret for sine nærmeste, især dem, der har venner eller familie i risikogruppen.
Læs hvordan man kan undgå, at den uundgåelige og naturlige bekymring bliver til opslidende angst i min artikel i Information.
Eller læs, hvordan man som pårørende kan støtte en nærstående, der kæmper med psykiske lidelser i min artikel på Alt om psykologi.
